Når der er fart på forretningen, glemmer vi at forstå hinanden.

Jeg hjælper ejere og ledere i vækst med at forstå deres centrale medarbejdere, med adfærdsanalyser, samtaler og konkrete guides, du kan bruge allerede dagen efter.

KENDER DU DET?

  • Der er én i teamet, som du bliver ved med at støde ind i, og du har ikke tid til at finde ud af hvorfor.

  • Mavefornemmelsen, der virkede, da du styrede det hele selv, rækker ikke længere, når du skal give kritik eller ændre noget.

  • Folk, der var enige for et halvt år siden, trækker nu hver sin vej.

  • Du er den, der ender midt i alle de menneskelige problemer.

HVAD DER ÆNDRER SIG, NÅR DU INDDRAGER MIG

Jeg gør det usynlige synligt: hvorfor folk reagerer, som de gør, og hvordan du får fat i hver enkelt person i øjenhøjde. Konkret får du et sprog for forskellighederne i teamet og en kommunikationsguide til hver af dine nøglepersoner, som du kan hænge op og bruge i hverdagen.
Vi tager afsæt i din organisation, din måde at lede og træffe beslutninger på og vi undersøger sammen hvordan du kan bringe mere af dig i spil - uden det giver friktion eller koster på den relationelle bane.

“Da min forretning begyndte at vokse håndterede jeg medarbejdere så godt som jeg kunne - men jeg blev ved med at have konflikter. Ofte de samme typer af konflikter. Sammen med Steen har jeg fået øje for både hvordan jeg selv agerer og hvordan jeg bedre kan møde og forstå mit team, så vi sammen kan blive endnu bedre til at gøre det vi gør.”
— Founder og CEO, Nature Climbing ApS

TRE MÅDER AT ARBEJDE SAMMEN PÅ

Forstå den svære relation

Til dig, der har brug for at forstå én bestemt person eller et konfliktfyldt samarbejde.
Indeholder:

Extended DISC-analyse inkl. rapporter

Dybdegående samtale på 1,5 time

Kommunikationsguide: hvordan du giver opgaver, laver forandringer og kommer med kritik til netop denne person.

Pris: 2.500 kr. ekskl. moms

Teamdagen

Til ledelsen eller hele teamet.

En dag med fokus på styrker, kommunikation, grænser og konflikt, hvor I bliver nysgerrige på hinanden og får et fælles sprog.

En lærerig dag hvor I kommer tættere på hinanden og vi gør adfærden levende og meningsfuld


Pris aftales efter størrelse og behov.

Løbende sparring

Til ejeren og lederteamet, der vil have en fast samtalepartner, mens virksomheden vokser.

Når virksomheden vokser, dukker nye menneskelige situationer op hele tiden: en ny leder, en forandring, en konflikt, der kunne være undgået. Her er jeg den, du kan tænke højt med, før det bliver et problem.

Vi mødes fast, fx en gang om måneden, og tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig lige nu. Vi bruger din DISC-analyse og dit teams profiler som kompas, og jeg støtter dig i at navigere både strategisk, etisk og relationelt. Når der er brug for det, tager vi relevante medarbejdere med.

Over tid får du en tydeligere ledelsesstil, tidligere og roligere samtaler og et team, der ved, hvad de kan forvente af dig.

Pris aftales efter varighed og behov.

SÅDAN KOMMER VI I GANG

1. Vi snakker 15 minutter om din situation, uden forpligtelser.
2. Hvis det giver mening, udfylder du en analyse online (ca. 10 minutter).
3. Vi mødes til samtalen, og du får en skriftlig rapport bagefter.

Jeg starter med en grundig adfærdsanalyse, fordi det giver et præcist sprog for adfærd og motivation. Analysen tager ca. 10 minutter at udfylde online.

Men analysen er kun afsættet. I samtalen oversætter vi den fra generel typologi til dig og dit team, og til de situationer, der fylder lige nu. Bagefter får du en skriftlig rapport og et action card, og vi kan aftale opfølgende samtaler, hvis det giver mening.

Jeg tror på et arbejdsliv, hvor vi kan bringe mere af os selv i spil uden at slide på hinanden, og hvor ledere tager ansvar, også når de er på ukendt farvand.

SÅDAN ARBEJDER JEG

Om mig

Jeg har arbejdet med mennesker og ledelse siden 2013: først som leder og underviser i Forsvaret, siden 2017 som konsulent.

En af grundene til, at jeg forlod Forsvaret, var trangen til at fordybe mig i at forstå mennesker: hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan vi påvirker hinanden. Jeg ved, hvad ledelse betyder for et team, og hvad det koster, når det går galt. Derfor arbejder jeg med dem, der har ansvaret, og giver dem viden og værktøjer til at navigere etisk, strategisk og relationelt. Jeg tror på, at når vi forstår mere af os selv og hinanden, uden at gøre nogen forkerte, er der større chance for at vinde, både på kort og lang sigt.

Som befalingsmand i Livgarden fik jeg førstehåndserfaring med at skabe følgerskab, håndtere konflikter og træffe beslutninger under pres. Det tager jeg med ind i arbejdet med ejere og ledere.

Fagligt er jeg kandidatstuderende i psykologi ved Aarhus Universitet og har en bachelor i HA(psyk) fra CBS, som kombinerer det organisatoriske, økonomiske og menneskelige. Jeg er certificeret coach og advanced certificeret i Extended DISC og underviser andre i brugen af adfærdsanalyser.

Jeg driver min praksis i mindre skala, så samarbejdet er tæt og fleksibelt. Jeg lægger vægt på oprigtighed og tillid i mine professionelle relationer

Kontakt

Steen Enggaard
Mail: steen.enggaard@hotmail.com
Telefon: 4266 2868